Håndværkerfradrag (servicefradrag)
I 2016 og 2017 bliver håndværkerfradragsordningen ændret til en ordning med et grønnere sigte. Det betyder, at der bliver indført fradragsret for en række nye grønne håndværksydelser, samtidig med, at fradragsretten fjernes for ikke-grønne ydelser. Fx er istandsættelse af køkken og bad ikke længere omfattet af håndværkerfradrag.
Den nye ordning giver fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens håndværksydelser med grønt sigte giver fradrag på op til 12.000 kr.